Lanta Sanuk School

 OM SKOLEN
 Skolen og lokalerne
 BAGGRUND OG EJER
 Sikkerheds-beredskab
 At gå på en dansk udlandsskole

Om at gå på en Dansk Udlandsskole

Det er godt at have et billede af, hvordan det kan være at gå på en dansk skole i udlandet og at have de rette forventninger.

At gå på en udlandsskole adskiller sig på mange vigtige områder fra at gå i en skole i Danmark. Inden man rejser ud, er det derfor vigtigt, at man forestiller sig de problemer og udfordringer, som man kan komme ud for. Med denne information vil vi prøve på at hjælpe den søgende i denne process og pege på de områder, som man, ifølge vore erfaringer, bør tænke på.

Der findes store forskelle mellem forskellige udlandsskoler. De har hver og en deres særpræg og deres forudsætninger. Man bliver nødt til at have helt klart for sig, at selv om man er mest muligt forberedt, kan man støde på helt uventede situationer, som man ikke genkender fra Danmark. Elever og forældrer bliver stillet overfor store krav om tilpasning, evnen til at tage initiativ og til at improvisere, samarbejde med andre lærere, forældrer og elever. For den som kan klare disse udfordringer, er skolegang i en udlandsskole stimulerende og udviklende.
 
De administrative resurser ved en udlandsskole er som regel små, og udlandsskolerne mangler hele den bureaukratiske overbygning, som en skole i Danmark har.
Frivillige indsatser fra forældrerne spiller en vigtig rolle.

Hvad er en udlandsskole? 

På en udlandsskole stilles ofte store krav på samarbejdsevner og at man kan bortse fra petitesser og i stedet for koncentrere sig om de overgribende mål for skolens virksomhed. Man bliver nødt til at have evnen og viljen til at sammen improvisere og komme med praktiske løsninger på forskellige problemer. Udbyttet kan dog være stort i form af muligheder for at påvirke skolen, både som lærere, forældrer og elever.

Undervisningen foregår oftest i små klasser. Kontakten med hver elev bliver meget direkte, og læreren har mere tid til at beskæftige sig med hver elev end i Danmark. Det leder oftest til et meget godt resultat men også til en undervisningssituation, som adskiller sig væsentligt fra den, som de fleste er vant til fra Danmark. 

Forældrerne og skolen arbejder i større udstrækning sammen end i en skole i Danmark. Dette fremmer i det hele taget både trivsel og undervisning, men kan indimellem også opleves som ukendt og anstrengende for både lærere og forældrer.

Lokalerne er ofte små og også i andre henseender kan miljøet være anderledes, end hvad man er vant til fra en skole i Danmark. Standarden hvad gælder hjælpemidler er gennemgående lavere.


Det sociale miljø omkring en udlandsskole kan være meget anderledes, og grænsen mellem skole og fritid kan også være mere utydelig end i Danmark. Læreren bliver på mange måder en vigtig person i danskerkolonien, hvor han/hun omgås med forældrer i fritiden. Det kan være svært at holde lærerrollen og privatrollen fra hinanden, og derfor bør forældrerne respektere lærernes privatliv. 

De fleste af vores lærere, forældrer og elever udtaler, at "den tid de har været her på Koh Lanta, har beriget deres liv på en helt speciel måde!"